Jeg havde det forfærdeligt. Otto havde fundet en elskerinde at gifte sig med. Jeg har aldrig haft det være end jeg har nu. Jeg føler der er et stort hul i mit hjerte, og at det aldrig vil hele. Hvad skal jeg nu gøre? Mit liv er slut. Jeg ender med at sidde alene i et hjem, uden en mand til at blive gammel med. Ingen til at beskytte mig. Men så langt jeg når ikke. Nu hvor jeg selv skal arbejde for pengene, bliver jeg slidt op, og til sidst kan jeg bare ikke mere. Jeg når aldrig det jeg altid ville have haft gjort. Nu hvor jeg selv skal tjene pengene, vil jeg i det mindste selv vælge noget jeg har lyst til. Som jeg kan se det er der to ting jeg vil arbejde med: Husbestyrerinde eller lærerinde for mindre børn.
Det her har jeg ikke fortjent, jeg har fortjent at få en mand, jeg har fortjent at blive elsket. Jeg vil virkelig have haft en familie med Otto, men det ville han åbenbart ikke. Jeg troede inderligt at det ville blive til mere end det var. Men sådan skulle det bare ikke være. Jeg håber han vil huske mig, og det vi havde sammen. Jeg ved ikke hvad jeg gjorde galt, hvor jeg lavede fejlen. Men der må være noget der har frastødt ham, så slemt at han ikke engang gider at sige noget til mig, om at han ikke kan lide mig mere, og gifter sig med en anden kvinde. Otto vil altid have en speciel plads i mit hjerte, og jeg i hans, (håber jeg). Jeg ender med at blive en enlig jomfru, der dør alene. Så ønsk mig held og lukke frem over dagbog. Jeg kan mærke at jeg får brug for det, og mere til.
Det er gratis at oprette en konto