Jeg har valgt dette digt af Simon Grotian som omhandler angst og anoreksi (spiseforstyrrelse), fordi at jeg synes det er synd at det for alle som lider af den diagnose synes det er flovt at snakke med andre om.
Jeg har selv en veninde som har lidt af en angst, og jeg ved, at for hende har det været et kæmpe tabu at skulle snakke med andre om.
Fx har hun aldrig kunne omgås alene inde i byen uden at have en til at gå lige ved siden af sig. Hun kan ikke bare gå ind i butikken ved siden af den hendes forældre er inde i, hun bliver nød til at have en med.
Hendes træng til at fortælle om det er minimalt, men hvis man som veninde eller tæt familie vil hun gerne fortælle om det. Men ingen i hendes klasse ved det udover hendes lærer.
Slå mælkevej om mig
Jeg kvæles jo i tarme
Slå til mod denne rumlen
Af indespærret tarme
Om lidt, når vi er druknet
Som kattene i sækken
10 skal stjerner blive kærtegn
der løfter os fra bækken.wa2q
Det er gratis at oprette en konto