I 1660 var styreformen i Danmark enevælde dvs. kongen havde alt magten.
Der var dog nogle opgaver, som han fik sin regering til at lave. Kongen bestemte, hvem der var i regeringen og kunne derfor nemt fyre dem uden nogen god grund.
Dem som lå i det nederst hierarki var folket. De havde ingen indflydelse på samfundet og ingen rettigheder. Kvinderne kunne ikke arve tronen eller komme ind i regeringen.
1800-tallet begyndte folk ligeså stille at tænke, de også gerne vil have indflydelse, så det startede et kæmpe oprør under revolutionen i Frankrig i 1789. Borgerne råbte i kor ”Frihed, lighed, broderskab”. Konge familien fik derfor hugget deres hoveder af og da blev monarkiet fjernet. Monarki er hvor kongehuset bestemmer det hele.
I Danmark og i Tyskland var der et flertal for, at de vil have flere rettigheder, så som f.eks. ytringsfrihed. Derfor var kong Christian d. 8 tvunget til, at gøre noget ved det. Christian døde inden grundloven blev færdig og det var derfor hans søn Frederik d. 7 som fik hele æren.
Det var ikke kun Frederik der skulle bestemme, hvad der skulle stå i grundloven. En forsamling af mænd blev valgt, som skulle hjælpe med at diskutere og komme med forslag. Da grundloven blev lavet af kongen og folket hed det Den Lovgivende Rigsforsamling. Det tog dem mange år før grundloven var færdig. Grundloven blev underskrevet af kong Frederik d. 7 d. 5 juni i 1849. Den dag gik Danmark fra enevælde til folkestyre.
Det er gratis at oprette en konto