1 / 3 sider - klik for at bladre

Den danske arbejdsmarkedsmodel og flexicurity

Det er gratis at oprette en konto

Den danske arbejdsmarkedsmodel og flexicurity er en international Økonomi-opgave, afleveret til karakteren 02. Fylder 3 sider (965 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 23. december 2018.

Denne opgave redegør for den danske arbejdsmarkedsmodel, dens opbygning med overenskomster og parterne på arbejdsmarkedet. Den forklarer flexicurity-modellen med dens fordele og ulemper, samt den aktive arbejdsmarkedspolitik. Afslutningsvis diskuteres fremtidens udfordringer for det danske arbejdsmarked, herunder mangel på faglært arbejdskraft.

Redaktørens vurdering
7 God
Giver en god introduktion til den danske arbejdsmarkedsmodel og flexicurity. Har en klar struktur og diskuterer relevante fremtidige udfordringer.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • arbejdsgivere
  • arbejdsløshed
  • arbejdsmarked
  • danske model
  • fagforeninger
  • flexicurity
  • fremtidens arbejdsmarked
  • overenskomster
  • uddannelse

I nogle lande rundt omkring i verden, har man en tradition for at det er parlamentet og regeringen bestemmer hvordan arbejdsmarkedet skal fungere, men sådan er det ikke i Danmark. Her har vi kun få regler om ansættelsesforhold, som der er blevet bestemt i lovgivningen. Reglerne er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne.

Disse 2 parter mødes, og forhandler med hinanden for at blive enige om kollektive overenskomster. Der er aftaler om arbejdstid, løn m.m. som der skal være i aftalen. Denne aftale vare oftest i 2 år.

Parterne skal rette sig efter overenskomsten. Der er ”fredspligt” når den er aftalt, så det betyder at der er ingen strejker eller lockout, så længe at overenskomsten gælder. Man har et helt specielt system ud for de normale domstole, som der afgøre overtrædelser (faglig voldgift og arbejdsretten). Hvis parterne ikke kan blive enige om en overenskomst, har parterne 2 forskellige slags muligheder: Fagforeninger kan organisere strejker, og det betyder at medlemmer standser arbejdet, indtil det er indgået en overenskomst.

Arbejdsgiverne kan lave en lockout, og det betyder, at de ansatte som der er medlem af en fagforening, ikke må tage på arbejde, indtil der er indgået en overenskomst. Arbejdsgiverne udbetaler ikke løn til de ansatte der er ramt af lockout, eller til dem der strejker. Heldigvis bliver parterne dog oftest enige om en overenskomst, uden at der bliver anvendt strejke eller lockout

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver