Adenosin har en hæmmende effekt på den postsynaptiske nervecelle fordi den medvirker til, at der sker en hyperpolarisering af nervecellen, og når den nervecelle er i hvile, så er der stor spændingsforskel mellem cellens negative indre og den positivt ladede vævsvæske. Når der så skal sendes en nerveimpuls, så vil der strømme Na+ ind i cellen, som medvirker til, at den nu bliver positiv. Når adenosin så aktiverer receptorer, så åbnes der en masse K+-kanaler i den postsynaptiske celle, som vises i figur 1, og det medfører at cellens indre forbliver negativt, og af den grund så skal der en meget større mængde Na+ til for at aktivere aktionspotentialet. Herved kan adenosin hæmme den postsynaptiske celle.
Adenosinreceptorer findes mange steder bl.a. i hjernen, hjertet og den tværstribede muskulatur. Koffein kan binde sig til adenosinreceptorerne og forhindre, at de aktiveres. Da koffein på nogle punkter ligner adenosins struktur, kan det binde sig i bindingslomme. Fordi det ikke er ens med adenosins struktur, vil det ikke have mulighed for at binde sig korrekt, og derfor sker er blot en blokering, og adenosinreceptorerne aktiveres ikke.
Som tidligere nævnt kan koffein binde sig til adenosinreceptorerne og blokere aktiveringen. Adenosin har en hæmmende effekt på adrenalin, men hvis man har indtaget koffein, blokeres adenosins virkning og derved vil der forekomme en frigivelse af adrenalin, som øger vores puls og blodtryk.
Det er gratis at oprette en konto