Forladt

Jeg går rundt på stranden i det varme sand. Små tavse skridt ud mod horisonten, med grufulde tanker i hovedet. Sidst jeg var på denne pragtfulde strand, var sammen med min nu afdøde far. Jeg var 11 år. Vi gik glade hånd i hånd, og snakkede om alle de skønne ting, dagen var gået med. Først en tur i tivoli. Herefter en bytur, hvor jeg fik en kæmpe softice. Men da vi befandt os på stranden, var der pludselig en tavshed, jeg aldrig havde oplevet før. Far havde et mærkeligt udtryk i hans ansigt. Han rynkede mere med panden, end han plejede. Han så syg ud. Jeg spurgte ham, om alt var okay. Han tog hånden til hovedet, og kørte den rundt i hans mørke og fyldige hår. Han tog mig hårdt om håndleddet, og trak mig hen mod bilen, uden at sige et eneste ord. Det blev en biltur, der varede evigheder. Jeg sad og kiggede ud af vinduet. Min far undgik at få øjenkontakt med mig. Han fulgte nøje med i den travle trafik. Jeg havde aldrig følt mig så underligt tilpas. Det med at han ikke svarede, fik mig til, at have det dårligt. Jeg følte mig pludselig så alene. Ja, nærmest forladt. Jeg var bange. Meget bange. Da vi ankom til vores sommerhus, kom der lyd fra ham. Jeg skulle gå ind på mit værelse med det samme. Far lød sur. Uden en lyd bevægede jeg mig langsomt ind igennem sommerhuset. Lukkede forsigtigt døren, og lagde mig på min lille seng. Lyset skinnede gennem sprækkerne i gardinet, men ikke nok til at lyse det lille dunkle værelse op. Der kom en knirkende lyd, da han langsomt lukkede døren bag sig. Han tog fat om mig, og trak min trøje af mig. Jeg kiggede underligt på ham. Han ignorerede mit forvirrede og spørgende ansigt. Han førte sin hånd ned af min nøgne overkrop. Han tog på mig, imens han stønnede. Tårer løb langsomt ud fra mine øjne. Han knappede mine bukser op. Jeg ville skrige, men der kom ingen lyd ud af min mund. En kæmpe klump af sorg og afmagt sad fast i halsen. Tårnene piblede frem. Aldrig havde jeg følt en smerte, så stor som den jeg følte nu. Det gjorde så forfærdeligt ondt. Han faldt pludselig ned over mig med et prustende støn. Min far rejste sig herefter, og løb ud af værelset. Så lå jeg tilbage på det røde sengelagen,