Kiman og Kragen: et moralsk dilemma

Vi finder billedet, mens vi leder efter kiks, først tror vi det er et barn. Der står en slags udtørret plante på stolen ved vinduet, det er smoking hot. Varmere end en sommer i Afrika. Ikke en eneste skygge. Ikke et eneste vindpust. Det er Kiman, der foreslår, at vi ikke lægger det tilbage i tasken. Jeg er ikke med. Jeg advarer ham. Tre gange. Det er ikke for sjov. Det er alvor. Det er mig, der kender Kragen. Mig der har hørt rygterne. Kiman spørger om jeg ved noget. Vi er en kugle af knytnæver og spyt der ruller rundt på det støvede gulv. Mit øre rammer noget skarpt og begynder at hyle. Så prøver jeg ikke mere. Så er jeg med. Så går vi tilbage til sovesalen. De andre drenge er efterhånden begyndt at vågne. Vi skynder os at lægge billedet ind i Kimans jakkelomme. Jeg ser mig nervøst over skulderen hvis nu der var nogen der holdt øje med os. Derefter kigger jeg på Kiman, og hvisker hidsigt “Du er ikke rigtig klog. Så du hvad der var på det billede det kan få os i virkeligt store problemer.” Han kigger skævt på mig, og svarer “Vi bliver nødt til at gøre noget ved det. Det er kun os der kan tage kampen op.” Han vender sig og begynder at pakke sine ting sammen. Efter at have tænkt mig lidt mere om, og indset at jeg nok aldrig vil komme til at få Kiman til at ændre mening, vælger jeg at bukke under og tage med. Da vi kommer ud på den åbne gade, rammer varmen os som når vi går ind i en dør. De høje glas bygninger fungerer som spejle, der spejler alt varmen tilbage på os. Menneskene omkring os er vant til varmen og har valgt at tage meget mindre tøj på end os. Kiman og jeg har taget vores varmeste tøj, som fx lange bukser og trøjer, mens vi går der og drypper af sved, tager jeg billedet fra Kiman og kiggede nærmere på det. Det er i hvert fald ikke et smukt syn, ikke for børn. Motivet er en person der ligger i en gyde, omgivet af betonvægge. De vægge har fået en ny rød farve de er blevet sprøjtet til med blod. Det er personens hovede eller rettere sagt et hoved der ikke er på en krop mere. På billedet står der skrevet med rød tusch. Arbejdet er gjort. Desuden er der tilføjet en papirlap, med identiteten på vedkommende, der er afbilledet.