Ud fra en erkendelse af, at almindelig god undervisningspraksis, som er nyttig og virkningsfuld for elever med dansk som modersmål ikke nødvendigvis, fungerer ligeså godt, når målgruppen er tosprogede elever, må vi som lærere overveje, hvordan vi så vælger at gribe undervisningen an. Da det danske sprog er af afgørende betydning for at kunne begå sig i det danske samfund, må danskundervisningen også være en stor del af måden, hvorpå man tilegner sig dansk. Således bevæger vi os ind på Folkeskolelovens § 1, stk. 2: “Folkeskolen skal søge at skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, således at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, og at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle”. Og dette krav må vi som kommende lærere i dansk tage som en alvorlig udfordring, og i særdeleshed, når vi i danskundervisningen også skal tilgodese elever med dansk 2. sprog.
I enhver kultur er der forskellige regler og værdier. Når man kommer til et andet land, stemmer det værdisæt, man bringer med sig ikke nødvendigvis overens med værdisættet i det land, man er flyttet til. Endvidere er mange af disse børn flygtet fra krig og forfølgelse og kan være påvirket af grusomme og traumatiserende oplevelser, hvilket ikke kan undgå påvirke barnets evne til at indgå i fællesskabet og til at lære. Derfor kan det som tosproget i Danmark være vanskeligt at finde sig selv og sit kulturelle standpunkt. Således er skolen også et nyt sted, hvor den tosprogede generelt skal lære at begå sig samt et sted, hvor kendskab til den danske kultur det danske sprog er af stor betydning. De tosprogede elever udvikles på nye vilkår, og vi skal som lærere i dansk være opmærksomme på, at vi i undervisningen på positiv vis griber ind i deres udviklingsproces, og ikke modarbejder den.
Det er gratis at oprette en konto