Faktisk står fødevareforbruget for 20-25 procent af en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab.
Brændstof - f.eks. til traktorens arbejde på marken og til transport af fødevarer til lands, til vands og i luften.
Strøm - f.eks. til maskiner, til kunstgødningsfabrikker, til emballagering, til forarbejdning og til opbevaring af produkter i kølehaller.
Kvælstofomsætning i jorden, hvor en del af gødningen bliver frigivet som lattergas. Lattergas er en 298 gange stærkere drivhusgas end CO2.
Kobøvser, der indeholder metan, hvis drivhuseffekt er 25 gange større end CO2. Metan kommer også fra oversvømmede rismarker og fra gyllebeholdere.
Skovrydning for at gøre plads til mere landbrug, hvor dyrkede planter oplagrer mindre CO2 i jord og vegetation end de fældede træer gjorde førhen.
Lavbundsjorde, der tidligere har været moser, søer eller enge, men som bliver tørlagt og opdyrket, så kulstof (C) i jorden bliver blotlagt og kommer i kontakt med ilt (O2), så der dannes CO2.
Mad i CO2-regnskabet
Da danskerne er et af verdens mest kødspisende folkefærd, fylder fødevarerne en stor del, når danskernes personlige klimabelastning gøres op.
Al den mad, som en almindelig dansker køber i løbet af et år, er således skyld i udledning af drivhusgasser svarende til omkring 3 ton CO2.
Dermed udgør maden 20-25 procent af en gennemsnitlig forbrugers CO2-regnskab.
Det er gratis at oprette en konto