Her den anden dag læste jeg et debatindlæg om en pige, som hedder Sigrid Schmidt Hornhavers. Hun snakker om, hvordan det er ikke at få karakterer, og hvorfor hun synes det er en god ting ikke at få dem. Da jeg lige havde læst den tænkte jeg: hvordan bliver hun så optaget på diverse uddannelser senere i hendes liv? Hvordan har hun nogensinde tænkt sig at blive til noget uden sine karakterer i det land vi lever i når vores uddannelsessystem er så ekstremt karakter baseret. Du bliver nærmest ikke udsat for andet end karakterer, fra du går i 7-8 klasse til du går ud af din videregående uddannelse. Altså er vi fuldstændig væk eller hvad? Vi kommer jo aldrig til at bruge vores 12-tal i historie til at hjælpe os med hvordan vi holder et hus rent og får vores økonomi til at køre rundt.
Men det 12-tal kan jo betyde, at du kommer ind på din videregående uddannelse, i stedet for en anden som ”kun” fik et 10-tal. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at vi skal sættes i så mange bokse i vores skoletid. Alt hvad vi gøre sætter os i kasser. Burde alle ikke være som de er, i stedet for man skal være som alle andre?
Det er gratis at oprette en konto