Jagten: En tragisk jagtulykke

For år tilbage havde min grandfætter Jonathan fået lov til at gå på jagt hjemme på vores grund, da det er noget hele familien går meget op i. Jonathan havde ca. 4 måneder før bestået sit jagttegn og glædede sig meget. Lørdag formiddag kommer han drikker et lille glas snaps, hvorefter han gjorde sig klar og gik afsted ud på marken. Jonathan skulle andejagt, når gør det må man kun skyde ænderne i luften, altså når de flyver ind over dig. Til at starte med tænkte vi ikke så meget over at han var derude, men da det blev senere begyndte vi alligevel at tænke han var derude længe. Da solen begyndte at gå ned begyndte vi første og syntes det var underligt. Du må nemlig være jagt efter solen første begynder at gå ned. Vi tænker at han er her lige om lidt, men da det blev mørkt ville far, ud og se til ham. Jeg kan huske jeg stillede mange spørgsmål til hvorfor han ville gå derud, da det virkede underligt. Jeg kunne også mærke at min far syntes det var underligt han ikke var her. Han virkede ikke som sådan bange eller nervøs, men man kunne mærke han meget gerne ville ud og se om der var noget i vejen. Han tog vores hund i snor og gik derud af. Efter 20 minutter køre politiet og en ambulance kørende op af vores vej og min mor ringer derefter til min far for høre om det har noget med ham at gøre og han fortæller med rystet og med en klump i halsen at han har fundet jonathan død i en skov for enden af hvores ende mark. Han har på en måde skudt sig selv, efter nogle uger kommer de frem til at han har skudt og ramt noget så skudende er ramt tilbage på ham selv, de kunne også med det samme fast slå det ikke var selvmord. Min far og min hund havde først fundet hans hat n meter fra hvor han ca., min far var blevet virkelig forskækket og havde som det første kontaktet alarmcentralen. Og derefter kontaktet Jonathans familie. En halv time efter politiet var kørt forbi kom min far tilbage. Han blev lidt ked af det og ellers sagde han ikke rigtig noget, man kunne virkig mærke på ham at var rystet og ikke havde det særlig godt. Allerede næste dag, skulle min far ind på politistationen og forklare hvad der havde været foregået og selvfølgelig også afklaret det ikke var ham eller nogen anden der havde gjordt det. De næste par dage lå han vågen og ikke kunne sove og tog tirsdagen efter ud og snakkede med en form for phykolog. Hun sagde at grunden til han selvfølgelig havde det så dårligt var på grund af chocket og selvfølgelige det han havde set. Hun sagde at når han var klar til det inden så længe skulle han snakke med nogle om det og ellers skulle hun komme tilbage hvis det blev ved. DEt blev bedre af at snakke med nogle om det og han fik beabegtet det. Det var selvfølgelig hårdt da han en dag skulle begraves, der var en helt vildt ubehagelig stemning i kirken. Men han fik det bedre efter nogle få uger.