De sidste to årtier har været præget af en heftig debat om, hvad der er tilladt at sige og skrive. Opmærksomhed på sproglige udtryk har især skabt diskussion om, hvilket sproglige udtryk der er tilladt at udtrykke sig med i emner der vedrører race, køn og identitet. Børnekulturen er ikke en undtagelse i debatten. Børneklassikere som Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe, hvor Astrid Lindgren kalder pippis far for negerkongen, virker krænkende for nogle i nutidens Danmark, da sådanne udtryk ikke længere opfattes som politisk korrekte. Sådanne udtryk påstås at have en indvirkning på børns opfattelse af, for eksempel hvordan race eller køn skal påtales. Klassiske værker som Pippi Langstrømpe og andre ligebenede historier er stadigt aktuelle i det danske barns liv, og da disse historier har indflydelse på barnets tankegang og på barnets uskyldig nysgerrighed i den store ukendte verden, er det ikke mærkeligt at opmærksomheden især rettes på sproget bag disse historier. Mange kunne påstå, at børnefortællinger er harmløse trods, udtrykker som “neger”, kvindemenneske” eller andet, men debatten peger i retning af at disse børnefortællinger slet ikke er så uskyldige som vi godtager dem.
Det er gratis at oprette en konto