I bilag A1 snakker Aydin Soei omkring, hvordan de udsatte boligområder er med at skal en form for radikalisering i det senmoderne samfund. Aydin Soei mener at det er nemmere at blive rekrutteret grundlaget for radikalisering hvis man i forvejen lever i modbogerskabet. Modbogerskabet er hvis når mange af de unge mørklødede unge ikke føler, at liberale goder som værdigheden, ytringsfriheden, bevægelsesfriheden og retten til at vælge det gode liv tilkommer dem. De unge føler ikke, at de har rettighederne til det.
Nødretsloven der blev sat i kraft efter terrorangrebet på Frankrig, minder om de visitationszoner i Danmark, hvor tal fra Københavns politi viser, at det primært er unge drenge af anden etnisk herkomst eller unge drenge fra udsatte boligområder der bliver stoppet uden begrundet mistanke.
Aydin Soei siger at der derfor er større sandsynlighed for at Ali bliver stoppet end at Peter bliver stoppet, uden begrundet mistanke. Det ender ud i, at mange unge bekræfter hinanden i, at de betragtes som moborgere. Når de unge giver hinanden ret i at de er modborgere øger sandsynligheden for destruktive parallelsamfund og subkulturer stigfer, hvilket kan medføre til, at mange unge fra udsatte boligområder ikke kommer videre fra folkeskolen.
Mehmet ümit Necef mener at en typisk terrorist befinder sig i en nogenlunde privilegeret position, da det ikke er hans egen undertrykkelse eller fattigdom, der driver ham til ekstremismen, men en følelse af at blive krænket på andre vegne. De forskellige ekstremistiske organisationer skaber et hjem for et individ, som af en eller anden grund ikke føler sig hjemme i en mainstream-verden.
Det er gratis at oprette en konto