Vinden susede imod ham. Han skyndte sig. Han trådte hårdere i sine pedaler. Det er som det plejer. Den store klokke havde ringet for længe siden, men det er som om han ikke rigtig reagerede på det. De sagde i går at det ville blive den varmeste dag længe, men hans hænder kunne ikke stoppe med at ryste. Hans telefon begyndte at vibrere nede i hans venstre lomme. Han hev den op af lommen. “Mor” stod der. “Hvor blir du af Alfred? De venter på dig”. Alfred lagde sin telefonen ned i lommen igen. ”Bare de ikke starter uden mig”. tænkte han. Hvad skulle han stille op, der var stadig langt igen. Det var let nok at give op, og ville det være den rigtige løsning. Men at give op det skulle Alfred ikke. Alfred drønede videre. Det gik op for ham, at han havde glemt at købe en buket blomster. Så han holdte udkig efter et supermarked hvor man kunne købe nogle på vejen. Der var ingen. Kun lejligheder og restauranter over det hele. Men der var ingen larm, det plejede der ellers altid at være. Det føltes unormalt. Der manglede et eller andet, men kunne ikke finde ud af hvad. Efter noget tid uden at have fundet et sted at købe blomster, var Alfred så optaget at finde en butik at han glemte at kigge på vejen. Pludselig var en bil på vej lige imod ham og den kunne ikke nå at bremse. Alfred kiggede op i et chok, da han fornemmede bilen suse mod ham. Han kunne ikke nå at undvige den. Det føles underligt, det var som om han fløj lige igennem bilen.
Det er gratis at oprette en konto