“Morgenvandring” er et digt skrevet af Adam Oehlenschläger i 1805. Hovedtemaet i digtet er hovedsageligt, gud er alt. Naturen i digtet bliver beskrevet som noget guddommeligt. I modsætning til den natur, som menneskerne har dyrket, bliver det set som noget mindreværdigt og ikke så smukt. Kunstneren er den eneste, som værdsætter naturen mere end meget andet. Med sin fantasi giver han menneskene et andet syn på naturen. I digtet her fremgår der tidsmæssige træk i forhold til perioden i romantikken. Dette digt handler om en digter, som går en morgentur. Digtet foregår mest inde i en bøgeskov, men på vej derind lægger han mærke til naturens skønhed, altså blomster og andet. Kornblomster i en kornmark ser han også. Dette får digterens tanker op at køre, hvor der kommer dialog hos digteren og kornblomsterne. I slutningen af digtet bliver naturen og kunstnerens plads i samfundet sammenlignet.Derudover er digtet opbygget på tolv strofer, hvor der er otte vers i hvert. Strofe et er den strofe, hvor situationen og naturen bliver præsenteret til læseren. Strofe to og tre handler om, hvad digteren forestiller sig hvad der var i fortiden. Det sker da han ser en stendynge imellem tre høje. I strofe fem går han igennem en kornmark. hvor han så starter en dialog ved at hilse på kornblomsterne. I strofe seks fortsætter han dialog med kornblomsterne. Han byder dem velkomne. Strofe syv, otte og ni fortæller kornblomsterne en historie, hvor bonden er indblandet. Bonden ser kornblomsterne som noget værdiløst, og at det eneste bonden kan bruge dem til, er tobak. Strofe ti og elleve svarer digteren på kornblomsternes historie, hvor han så sammenligner ham og kornblomsterne. I strofe 12 finder digteren et fællesskab mellem kornblomsterne og kunsten.
Det er gratis at oprette en konto