Digtet ”Morgenvandring” er skrevet af Adam Oehlenschläger (1789-1850) i året 1805. Jeg har valgt at analysere og dernæst fortolke digtet ”Morgenvandring”, som er et digt fra universalromantikken. Digtet hører hjemme til panteisme, hvor Gud er altet. Digteren har hovedrollen, som har den modsatte tanke af en bonde, som er ejeren af en mark, hvor nogle blomster befinder sig. Der bliver indført en dialog mellem digteren og blomsterne, om blomsternes dårlige måde at blive behandlet på af deres ejermand. Digteren er den eneste mand, som forstår blomsterne. Han føler med dem, og prøver at støtte dem. I min analyse og fortolkning vil jeg komme ind på følgende, hvilket digt det er, hvad det endelige budskab er med dette digt, temaet og fortælle lidt om perioden ”universalromantikken”, og hvad der egentlig forstås af den.
”Morgenvandring” handler om en digter, der går en morgentur i naturen på vej til bøgeskoven. I strofe et bliver situationen præsenteret, hvor digteren er på vej til bøgeskoven, og hvor han ser tilbage på historien, og kommer i tanke om at der i gammel tid blev opholdt et konge-thing. I 3. strofe kommer digteren ind på hvor fredeligt det var dengang. Krigerne behøvede ikke at gå med sværd. Selve handlingen starter i strofe 5, hvor vandringen går videre til nogle blomster, som digteren får øje på. Han hilser på dem, og der bliver tilføjet en dialog mellem blomsterne og digteren i strofe 6. Digteren ser på blomsterne på en positiv måde, men han får noget trist at vide af blomsterne. De bliver behandlet på en dårlig måde af deres ejermand. De fortæller digteren, at de bliver skåret af deres ejermand, og bruges til smag til tobakken. I strofe 10-12 er det digteren der taler til blomsterne med medlidenhed. En afslutning på selve digtet vil digteren have blomsterne med sig, og siger til dem, at de skal synge en fælles morgensang, der kan få Gud til at blive glad.
Det er gratis at oprette en konto