Barndom. Alene ordet får mig til at smile. Da jeg fløj på barndommens vinger syntes jeg
ikke selv, jeg var et barn. Jeg var en action-man, der kæmpede mod alle de onde drager.
Min far var konge, og min mor var dronning. Vi boede på et hvidkalket slot med lyserøde
roser, der klatrede op af murerne. Min far gav ordre til alle bønderne, og min mor var den,
der stod med åbne arme og kloge ord. Jeg var en af de action-helte, der altid gik i pænt tøj
og havde en veltrænet overkrop. Mit værelse var helt blåt, og i vindueskarmen var der en
model af en bil.
Jeg var også soldat. Jeg klatrede op ad den store seng, som i virkeligheden var et kæmpe
bjerg - og så hoppede jeg ned, og gik til angreb på de farlige bamser. På nær lige “Bøhbamsen” for han kunne spise alle, selv soldater. “Bøh-bamsen” havde sådan nogle
STORE øjne, som jeg aldrig turde kigge direkte på.
Udover det, var jeg også familiefar. Jeg havde en kone og 2 børn, som begge hed Danial.
Mine omgivelser havde farver og jeg kunne hoppe 100 meter op i luften og lande igen,
uden at komme til skade.
Det er gratis at oprette en konto