Beretning fra Sachsenhausen efter Krystalnatten

Under Krystalnatten blev tæt på 30.000 jødiske anholdt og interneret i forskellige koncentrationslejre. Følgende er en beretning fra konscentrationslejren Sachsenhausen nord for Berlin, hvor en anonym jødisk mand fortæller om sine oplevelser.

”Først kom vi til tugthuset Fuhlsbüttel og blev anbragt i et mørkt rum. I rummet var vi fem gange så mange, som man skulle have troet, der var plads til. Vi blev holdt der hele dagen uden at få mad, og da det blev nat, blev vi så kørt i åben vogn til Sachsenhausen, hvor vi ankom klokken to. Undervejs fik en 17-årig dreng fra Bremen nervesammenbrud, fordi han så, hvordan SS-folk skød og efterlod hans mor, der skreg af smerte over at se sin søn blive ført bort. Ved ankomsten til Sachsenhausen blev vi modtaget af en gruppe SS-folk, der straks begyndte at mishandle os med spark og slag af geværkolber og knipler. Ordensbetjenten, der havde fulgt os, stod bare og stirrede uden at forstå noget, hvorpå han hurtigt forsvandt. Den fysiske anstrengelse og SS-folkenes spark og slag var så hårde, at to fra vores gruppe døde på den bare 15 minutter lange march. Så begyndte det allerværste, der fik den øvrige fysiske mishandling til at synes minimal. I lejren skulle vi stå op i 19 timer (enkelte i op til 25 timer). Hvis en eller anden brød sammen blev han udsat for spark og slag af geværkolber. Det første, der skete derefter var, at man kaldte på Rabbineren. Han blev ført frem ved skægget og blev mishandlet. Så fik han et skilt i hånden, hvorpå der stod: ”Jeg er en landsforræder og medskyldig i mordet på vom Rath”. Skiltet skulle han bære rundt i udstrakt arm i 12 timer. SS-folkene, der ikke så ud til at være meget over 21 år, havde især set sig gale på gamle, tykke, jødisk udseende personer og socialt højerestående jøder, f.eks. rabbinere, lærere og advokater. De unge jøder, der var i god form, blev derimod behandlet mildere. Således blev en tidligere højere embedsmand, der havde præsenteret sig med sin titel, og indehaveren af en stor restaurant særligt hårdt behandlet. Jeg kunne ikke gøre mig fri af dette indtryk, at der var klare homoseksuelle undertoner i SS-folkenes handlinger. Vi fik derefter barberet hår og skæg af. Og måtte stå yderligere seks timer i det fri uden mad, drikke og noget til at beskytte hovedet med. Vi tilbragte således to døgn uden mad og søvn, og det meste af tiden skulle vi stå op. (…)