Byerne bliver større, mennesker bliver derefter mindre, og mindre. Der kommer flere maskiner, som kan tage vores arbejde, vi bliver mindre, og mindre værd. Du er rig, og du bliver mere rig, så dem der er fattige bliver endnu mere fattige, må derfor leve på gaden, mellem de store højhuse, og vil derfor blive glemt, imellem husene.
Essay
Min seng er varm og dejlig. Men alligevel er der noget der plager mig. noget der ligesom stikker i hjertet, så jeg ikke kan sove. Jeg prøver at lægge det til side, men det er ikke så let. Til sidst får min hjerne sin vilje. Den tager styret, og leder mig ind op alverdens tanker.
Går alle mennesker og tænker på de samme ting som mig, eller er jeg bare mærkelig? Sådan nogle ting her, tænker jeg nemlig ofte på.:
Nu er mennesker som mennesker. Men på et tidspunkt bliver mennesker som myrer. De bliver trampet ned af de store bygninger som efterhånden fylder hele landkortet. Forureningen bliver til én stor røgsky der hænger over os hele tiden. Hver gang vi indånder, indånder vi store sug af bilos og maskinsvineri.
Det hele bliver ét stort forbrugersamfund, hvor ingen hverken kan komme frem eller tilbage og hele udviklingen bare går i stå eller fortsætter som en maskine.
Det er gratis at oprette en konto