Henrik Pontoppidans novelle “Under Aaget” fra 1885 gør et stærkt indtryk. Den handler om et hårdt og næsten håbløst liv for de fattige på den jyske hede. Novellen er skrevet i Det Moderne Gennembrud, hvor man var optaget af at beskrive samfundets problemer og “tørre sager, utrygt liv og trist moral” i stedet for flotte og romantiske historier. Pontoppidans skrivestil er realistisk, og han fortæller bare, hvad der sker, uden at pynte på det. Det gør, at det hele virker meget ægte, især fordi det handler om fattigdom og svære levevilkår
Novellen foregår i en mørk, grå og kold stemning, som præger hele området. Den jyske hede bliver beskrevet som god og hård, og vintervejret med sne og kulde gør livet endnu værre for menneskene. Naturen virker næsten fjendtlig, blandt andet i billedet af, at den nærmer sig med det sorte slør. De små, slidte og beskidte hytter på heden viser, hvor dårligt folk lever. De lever isoleret og under meget trange forhold, hvor sygdom, sult og kulde er en fast del af hverdagen. Deres liv går op og ned mellem håb og håbløshed, men der er ikke rigtig nogen chance for, at det bliver bedre. De sover i kulden under en slet vugge og et uhæderligt tæppe, som viser, hvor fattigt og hårdt deres liv er. Der er en tydelig forskel mellem det liv mennesker burde have, og det liv de faktisk har i novellen
Det er gratis at oprette en konto