Han går hurtigt gennem gamle Københavns gader. Sveden trænger sig på, forskellige steder på kroppen, han begynder at mærke hvordan han langsomt bliver mere, og mere træt. Han drejer rundt om hjørnet ind til gågaden. Der er helt tomt på Københavns ellers mest aktive gade, der er en fredelig stilhed over den store by, også selvom han ved at han befinder sig et sted hvor alle ville give deres familie væk for ikke at være. Nu kan han skimte rådhuspladsen forude, den gyldne plads er det eneste der næsten stadig er som det blev lavet, også selvom en stor guldbelagt statue nu triumfere 40 meter over København midt på pladsen. ”Endelig” tænker han, mens han spejder ud over pladsen, der er helt tomt og stille, der er ikke engang et lille tegn på et eller andet liv. Han begynder at småløbe hen over pladsen, og når over på den anden side uden at lave alt for meget støj. Efter et par gader i småløb, når han hen til sin lejlighed. Kl. er 23.17, hvis han var blevet tager af politiet, var han blevet slettet i Danmarks folkeregistre samme aften, for altid.
Han sætter sig ned i hans sofa, han er fuldstændig udkørt efter den tur, men det har også noget at gøre med at medicinen er ved at, som han selv sige, destruere hans krop og sind. Han lænder sig tilbage i sofaen, og lader det beroligende medicin slippe ind. Kl. 23.34 er der helt stille i Danmark, en ny dag begynder sin entre igen, som den startede og sluttede i går.
Det er gratis at oprette en konto