Vandmiljøplaner i Danmark: Gennemgang og effekt

Gennemgå vandmiljøplanerne. Hvad skete i 1984, 1986, 1987 og 1991?

I 1984 offentliggjorde Miljøstyrelsen NPO- redegørelsen. Den skulle dæmme op for

Eutrofieringen vandmiljøet. Udledningen af N, P og organisk stof skulle halveres. I 1986 blev redegørelsen gjort til lov. Man ville mindske gårdbidraget, og det blev et krav at gødning skulle opbevares i mindst 6 måneder, og gyllen måtte ikke køres ud på bar jord efter 1. november. Det blev stillet krav om rimelig sammenhæng mellem jordareal og antal husdyr. Dermed blev det forhindret at landmændene sprøjtede gylle ud om vinteren, og at der ikke blev sprøjtet meget gylle ud på et lille areal. 1987, blev vandmiljøplanen vedtaget. I lovteksten stod der, at nitrogen skulle reduceres med 50 % og fosforudledningen skulle reduceres med 80 % inden 1993. Landmændene skulle nu opbevare gyllen 9 måneder, og udarbejde gødnings – og sædskifteplaner for at udnytte gødningen bedst muligt. Desuden skulle 65 % af markerne stå grønne om vinteren. I 1991 blev Handlingsplanen for bæredygtigt landbrug udviklet, det skulle udskyde reduktionen af nitrogen og fosfor til år 2000, desuden blev kravene til gødningsregnskaber og udnyttelse af husdyrgødning skærpet.

Hvordan er det gået med planerne siden? Inddrag figur 115 i besvarelsen

I 1997 var nitrogenudledningen kun reduceret med 14 % i forhold til niveauet fra