Folkeviser: historie, typer og karakteristika

Folkeviserne opstår som ballader i Frankrig i 1100 tallet. Kommer til Danmark i 1200 tallet og bliver digtet af skjalde. Når de gik rundt og sang dem, dansede folk dertil. De dansede ofte i kæder i gårdene eller på græsmarker.

Når kvinderne sad og syede, sad de ofte og sang de forskellige viser, og på den måde ændrede teksterne sig.

I 1400-1500 tallet blev det moderne at skrive poesibøger og der blev blandt andet skrevet ”Hjertebogen”. Efter 1500 tallet forsvinder interessen fra folkeviserne langsomt.

Igen i 1850 kommer interessen for folkeviserne, fordi man nu havde fået grundloven og begyndte at interessere sig for folks meninger. Nogle folkemindesamlere tog ud til bønderne og skrev viserne ned.

Svend Grundtvig (Søn af N.F.S. Grundtvig) samler viserne og udgiver i 1853 ”Danmarks Gamle Folkeviser.” Han siger, at der findes 539 typer folkeviser.

Der er flere former for viser:

Ridderviser

Historiske viser

Trylleviser(med overnaturlige væsner)

Kæmpe viser(om bestemte sagnhelte)

Skæmte viser(vulgære og platte, gør grin)

Det lærer vi af folkeviser:

Skikkene

Frillevæsenet

Overtro

Drømmetydning

Skæbnetro

Livet dengang

Påklædning

Boligforhold

Blodhævn/hævndrab

Kønsrollemønstre

Slægtssolidariteten

Om folkeviser

Folkeviser er episke, dvs. at de har en handling.

Når unge piger skulle giftes var de særligt attraktive.

Det at sy tøj for nogen var en slags kærlighedserklæring.