Da jeg var barn troede jeg at livet var som i eventyr. At alle levede lykkeligt til deres dages ende. Jeg troede at smerte var når jeg væltede på min lille lyserøde cykel. Og at ”bagage” var min skoletaske. Jeg troede at, alt i livet var gratis. Både legetøjet og alle de prinsessekjoler jeg efter min mening slle eje.
Jeg troede på, at når man dør, kommer man op og sidde på en fin lille sky, oppe i himlen. Jeg troede at hospitaler og sygehuse, kun var for gamle og syge mennesker. Jeg troede også at ulykke, aldrig ville ramme min familie, men der gik ikke lang tid før ulykken ramte min familie og jeg.
Vi var en perfekt kernefamilie, en mor, en far og to børn. Vi boede i villa, havde en Volvo og en lille vovhund. Min mor fik en hundehvalp efter eget ønske, da hun afsluttede sin uddannelse.
Vi havde netop holdt en dejlig sommerferie. Vi havde været i badeland med nogle af vores venner, og vi havde hentet vores nye lille hund. Da hele vores liv pludselig blev vendt på hovedet for altid.
En tidlig morgen i slutningen af juli blev min mor ringet op, og fik af vide at min far var væltet på sin cykel, på vej til sit arbejde. Damen som fandt ham, troede først at han var fuld – men så fik hun øje på barnestolen bagpå cyklen. En Securitas bil blev stoppet, og de fik hurtigt tilkaldt en ambulance.
Det er gratis at oprette en konto