Asger vendte hjem til sin fødeby hvor han ikke have været i adskillige år. Der var mange grunde til at han havde undgået at komme tilbage, men nu var hans far lige død, og da han ikk ahavde nogle søskende, var han tvunget til at vende hjem.
Han steg af toget og gik gennem stationsbygningen og over gaden. Det var en underlig fornemmelse at være hjemme igen efter så mange år. Der var ikke sket de store forandringer i gadebilledet. Kroen, som lå på hjørnet, lignede sig selv. Bageren og Super Brugsen lå også stadig side om side, og da han drejede ned ad Lindegaardsvej, kunne han se barndomshjemmet med det lille tårn. Det var koldt, og han havde ikke fået sin vinterfrakke på endnu.
Han tænkte tilbage på den sidste samtale han havde med sin far. Hans far havde bebrejdet ham at han uden videre rejste til USA og lod andre klare problemerne omkring Andrea og deres fælles barn Teiss. Asger havde hidset sig op og bedt sin far om at blande sig uden om. Andrea og han var blevet enige om at det var bedst sådan, og for øvrigt kendte faren heller ikke hele historien.
Asger havde en aftale med præsten kl. 14.00, så han kunne lige nås at sætte sin bagage af hjemme i huset, men han besluttede sig for at stille kufferten i garagen og gå en tur rundt i haven. Han satte sig på en bænk under den nu fuldvoksne eg og lod tankerne glide tilbage til barndommen og ungdommen. Der var mange gode minder, specielt fra den tid hvor han og kammeraten Bo tilbragte meget af deres tid i haven. Asger tænker tilbage på Den sommer hvor de havde bygget en hule i et træ, hvor de så havde fået lov til at sove i den om natten, men de var blevet så bange for at der kom et spøgelse, at de havde løbet ind i huset og sovet der. De havde lavet en masse sjove ting i den have og Asger savnede den gang hvor man bare kunne lege politi og røver sammen med Bo eller da de havde vandkamp mod pigerne fra klassen.
Det er gratis at oprette en konto