Kærestesorg og forsoning i skumringen

Gaden var tom, ingen kom der mere. Engang var det et fredfyldt sted med masser af mennesker og liv i gaden. Det var en sensommeraften, selvom det var sommer var der koldt og dystert. Ikke et øje var der på den mørke gade. Man kunne se nogen svage lys i små vinduer på gaden, der var kun et eneste vindue der ikke var lys i.Der havde ikke været lys i, i det vindue i 2 år, selvom folk godt vidste at der boede en ung kvinde. De havde ikke set hende i flere år, men alligevel var der ingen der bekymrede sig for hende. Hvorfor?

Hun sad i sin lille lejlighed, sagde ingen ting, var helt stille. Hun havde ikke snakket med nogen lige siden det skete. Hun sad over i et hjørne af sin lejlighed, og lejligheden var helt tom. Ingen møbler, ingen lys, ingen ting! Hun sad bare der, med sine tanker og sin kolde krop. Hun havde et langt sort hår, og nogle kolde mørkebrune øjne, en helt hvid hud og røde læber. Selvom det var sommer, var det kolde nætter for hende, hun sad over i hjørnet og rystede og smerterne kunne mærkes i hendes hjerte, hun følte sig tom og forladt, om natten kunne hun ikke sove, men sad bare over i sit hjørne og skreg af smerte! Det var nok også derfor næsten alle beboerne flyttede, fordi de ikke kunne sove når hun sad der i sit skumle hjørne og skreg af smerte og pinsel. Engang imellem kom der en ung mand gående forbi den mørke, kolde, og skumle gade. Og for hver gang han gik forbi huset, med pigen kiggede han op mod vinduet. Han kendte til pigen! Han vidste hun boede der oppe, han vidste at hun havde smerte og kulde i sig, han vidste hun sad over i et hjørne og ikke kunne leve sit liv. Pigens mor dødede da hun var fem, hendes mor var den eneste hun havde tilbage i hendes familie. Pigen led i længsel og smerte alle disse år, indtil der kom en ung mand og prøvede at snakke hende til fornuft. Han fik faktisk snakket hende til fornuft, og det endte med de blev kærester. Pigen var lykkelig igen og kunne leve sit liv, der var liv i gaden og børn der legede og spillede bold, som aldrig før. Indtil selvfølgelig den dag hvor at den unge mand forlader pigen i hendes lejlighed som ingenting. Drengen var det eneste pigen havde og elskede, hun ville ikke leve uden ham!