Jeg sidder her udelukkende fysisk, foran min computerskærm efter en unødvendig lang og hård weekend med natarbejde. Mentalt er jeg et helt andet sted henne, og dog, for jeg kan alligevel ikke slippe temaet i den tekst jeg egentlig så ufrivilligt lige har læst.
Klokken er lidt over 5, vejret er halvgrumset og ubehageligt at se på, hvilket egentlig ikke kommer som den helt store overraskelse da at jeg efterhånden har vænnet mig til den danske vinter og dens grå skær.
Mine tanke reflekterer over landet Danmark. Hvem er vi? Hvad er vi? Er vi virkelig de her skumle typer, som ærligt føler en tilfredsstillelse indeni ved synet af vores medmenneskers dårligdom? Ja, det tror jeg at jeg vil vove at påstå at vi er. Hvis ikke os alle, så er i hvert fald de fleste af os den type. Jeg vil med pinlighed, indrømme at jeg da nok sandsynligvis engang må have bukket under for denne næsten såkaldte ’trend’ at lure på andre. Lure i al forstand. Hvis ikke lure på en bilulykke, så da i det mindste på det skænderi mine naboer havde i sidste uge. Men om jeg har det godt med det, nu når jeg nævner det for mig selv? Nej, det har jeg i den grad ikke. Jeg får det mildest talt dårligt med mig selv.
Det er gratis at oprette en konto