Det hele begynder dem, forældrene. De er vores fundament, begyndelsen på vores liv. En far og en mor, der har skabt et nyt liv: en baby, et barn, en teenager, en voksen! Forældre følger dig som en skygge gennem hele dit liv, fra barndom til livets ende. Dine forældre vil altid være en del af dig, på godt og ondt! Fra vi er helt små til vi bliver voksne er de der, men hvordan ændrer vores opfattelse sig af vores forældre gennem livet?
Opfattelsen af vores forældre begynder allerede som en baby har men altid brug for kærlighed, omsorg, tryghed og nærvær, og man er hjælpeløs og meget afhængig af sine forældre, og når men er barn så tro men ” først er de store som kæmper eller slagtere, og ved alt ligesom slagtere.” som der stå i digtet så er forældre som superhelte for barnet og at de ved alt for dem. Derfor gør de næste det forældrene fx vis forældrene siger at de skal spise og forældrene ikke selv spiser med så gør de heller ikke.
Men når men så er Teenager så synes men at forældre er så irriterende og ”de har ingen sans for skønhed eller verdens virkelige indretning og vil alligevel bestemme hvad der er det passende tøj, den rigtige musik eller hvem man bør indlade sig med i eftermiddagsberuselser og forsigtige nætters sødme.” som da står i digtet så synes teenager at det er rigtig irriterende at forældre skal bestemme vad de skal have på hvad tid de skal komme hjem, og at de ikke må drikke alkohol. Når men er teenager så bliver men mere irriterende på sine forældre fordi men er i pubertet, og når men er det så tænker men tit på sin egen vilje, og det men vil have og at men er for stor nok til at forældre ikke bestemmer og at de vil selv stå på eget ben og være selvstændig. Teenager alderen er også det eneste alder men hader, og er irriterende på forældrene meget når.
Det er gratis at oprette en konto