Klokken var 7 da jeg vågnede, jeg skyndte mig ned af trapperne for at spise morgenmad med mine forældre. Jeg var så glad over at have sommerferie, mor og far sad ved bordet da jeg kom ned. Jeg satte mig forsigtigt, og spiste. Da jeg var færdig, gik jeg op på mit værelse igen. Jeg tog Lis fra sengen, Lis var min dukke. Vi gik nedenunder igen, jeg satte mig ved bordet. Pludselig spurgte mor meget højlydt om jeg kunne lide at være i sommerhus i Blåvand. Ja svarede jeg, jeg synes det var dejligt. Især når stranden lagde 500 meter væk derfra. Far sagde ikke så meget, der var i det hele taget bare meget stille den dag. Som der skulle ske noget anderledes, eller uventet. Jeg spurgte om mig og Lis måtte gå en tur ned på stranden, det måtte vi gerne. Jeg gik ud af døren, men pludselig blev vinduet åbnet inde fra køkkenet, det var far. Han sagde at jeg ikke måtte gå i vandet, og det skulle jeg huske godt på. Ja ja svarede jeg, og traskede af sted i hurtige skridt. Jeg løftede Lis op på mine skuldre, og løb af sted mod stranden. jeg kom til at tænke på hvor tom stranden egentligt var i dag, faktisk kunne jeg overhovedet ikke se en eneste på hele stranden. eller jo der gik 2 mennesker, flere kilometer nede af stranden. jeg løb videre med Lis, ned til vandkanten. Jeg stod og kiggede ud over vandet, det var så pænt og fredfyldt. Jeg tænkte på hvad far havde sagt, da han stod i vinduet. jeg måtte ikke gå i vandet, det skulle jeg huske! Jeg lagde Lis på en sten, og satte mig i sandet. Jeg sad og kiggede, vejret var perfekt. Jeg tænkte på hvor meget livet faktisk var værd. Pludselig kom der en mand hen til mig, han stoppede da han så mig sidde i sandet. Jeg tænkte på hvem han var, og hvad han ville. Han tog Lis i hånden og sagde jeg skulle tage med ham i bilen. Jeg svarede forsigtigt det vil jeg ikke, pludselig smed han dukken ud i vandet, og gik hen imod mig. Jeg blev bange, han tog fat i håret på mig, og rykkede mig ind i bilen. Jeg græd, jeg forstod ikke hvad jeg havde gjort galt. Da vi kom op fra stranden, kunne jeg se mine forældre gå på vej ned mod vandet. Jeg var bange og forvirret, vi var udenfor byen, så det kunne ikke betale sig at råbe om hjælp. Jeg kom ud til et sommerhus. Da bilen holdte stille, prøvede jeg at åbnede døren omme bagi men det kunne ikke lade sig gøre fordi den var låst. Manden der fangede mig, åbnede for døren, og hev mig ud. Jeg skreg fordi det gjorde ondt da han smed mig i gruset. Vi gik indenfor i huset, det så meget pænt, og nydeligt ud herinde. Jeg spurgte forsigtigt hvad han ville med mig, men manden svarede ikke. Vi kom hen til en lille dør, der blev åbnet. Jeg kunne se, der var meget mørkt dernede. Den fremmede mand sagde jeg skulle gå derned, jeg gjorde som der blev sagt og gik forsigtigt ned af nogle trapper. Døren blev smækket i, da jeg gik ned i mørket, kunne man høre at han låste den udefra. Jeg har aldrig i mit liv været så bange før, tænkte jeg. Hvad vil han med mig, det undrede jeg mig meget over? Jeg sad i mange timer dernede alene, og jeg kunne ikke finde en vej ud. Jeg har aldrig i mit liv før oplevet noget så forfærdeligt. Det blev aften, og lige før jeg faldt i søvn, blev døren åbnet. Jeg vågnede med et sæt, det var manden igen. Han kom med noget mad, jeg tog det til mig, men spiste det ikke. Det kunne sagtens være forgiftet. senere vågnede jeg ved at døren blev åbnet igen, jeg havde sovet. Og det var blevet morgen igen. Det manden der kommer med morgenmad, jeg tog det til mig men spiste det ikke. jeg var så bekymret, for mine forældre måtte være bange, når de ikke vidste hvor jeg var henne. Jeg sad op af en lem der førte ud, jeg kunne mærke den kolde vind igennem. Flere gange prøvede jeg at få den op, men uden held. Jeg gik rundt nede i den lille kælder under huset. Der var så tomt, og mørkt. Pludselig fik jeg øje på et lille skab, lignede det. Jeg bevægede mig derhen, det var et skab, og det var ikke låst. Jeg bedte til gud om at der var noget jeg kunne bruge derinde en mobil telefon, eller noget. Jeg åbnede forsigtigt skabet op, med lukkede øjne. Da det var åbnet kiggede jeg, der var ikke andet end nogen handsker, og noget sandpapir. I rent raseri smed jeg handskerne ud på gulvet. Det lagde noget under handskerne så jeg, det var en økse. Hvor heldig kunne man være, tænkte jeg. Jeg tog sandpapiret, og sleb den glat. Jeg vidste hvordan man skulle gøre, fordi jeg havde set min far gøre det. Døren blev åbnet med brag, jeg skyndte mig at ligge oven på øksen, og lod derefter som om jeg sov. Det var manden, der kom med en anden mand. Jeg lukkede mine øjenlåg til, hurtigt. og håbede på de troede jeg sov. Jeg kunne ikke rigtigt høre hvad de sagde, men noget med at de skulle vente til i aften, og så gik de igen. Jeg blev liggende, for at være sikker på de ikke kom igen. Pludselig stod de udenfor lemmen, jeg kravlede forsigtigt hen og så ud af sprækkerne. De satte sig begge to ind i en sort bil, og kørte. Da bilen var væk, tog jeg øksen og hamrede løs på den lille lem ud. Der gik ikke lang tid, før jeg var ude. Jeg løb alt hvad jeg kunne væk. Ude på vejen var der et skilt, hvor der stod stranden 5km. Jeg gik og gik, og kom til sommerhuset, til sidst. Der holdte en politibil udenfor, men jeg kunne se far stod i vinduet. Jeg var så lykkelig, det gik afsted med hastige skridt, mod huset. Da jeg kom ind i huset, var alle lykkelige Politimanden kiggede på mig, og spurgte hvad manden havde gjort ved mig, og om hvad han ville med mig. Men det fandt jeg jo aldrig ud af. Politiet kørte ud til manden, og anholdte ham lidt efter, jeg havde fortalt min historie. Og den dag idag undre jeg mig stadig over, hvad manden ville med mig, men det finder jeg nok aldrig ud af.
Det er gratis at oprette en konto