Verdens smukkeste hus

Der gik ikke lang tid før vi var ude af byen. Ude for byen var der kun flade marker, ikke en sjæl i syne. Da man ikke kunne se byen længere, begyndte man at kunne se et hus, et kæmpe stort hvidt hus. Huset var ubeskrivelig stort. Udefra så den ud til at være 100 fodboldbaner stor og indenfor var den kun 50 fodboldbaner. Dette hus lignede næsten det hvide hus i USA, men bare meget større og flottere. Ude for huset fandt jeg en mælkebøtte, det må være årets første. Jeg tog den med for at have et minde. Men ikke nok med det, da jeg vente mig om så jeg en held mark, bare med mælkebøtter. Husets ejer kom ud til os. Han bød os indenfor i hans smukke hus. Det var fascinerende, han havde kunst over alt. Kunst som selv jeg kunne lide. Store malleriger fra den bedste maller. Han bød os også på middag, men da vi havde glem at vi kom med bus og faktisk havde travlt, sagde vi: ”Ja tak”. På middagsbordet lagde der er ny slagtet okse af den bedste kvalitet. Til oksen fik vi skænket hvidvin. Hus ejeren havde også en søn. En ung mand, som var meget smuk og genert. Lige pludselig besvimede jeg, jeg tror det var hvidvinen der var forgiftet. Jeg vågnede igen i bussen. Hvor chaufføren sagde over højtalerne: ”I dag lægger vi ruten om. Vi kører ud og ser det smukkeste hus i verden”. Jeg tænkte med det samme, at det har jeg oplevet får, men jeg tænkte ikke så meget over det. Da vi kom frem så jeg det samme hus, som jeg havde set i en drøm. Husets ejer kom ud og bød os indenfor, derefter til middag. Denne gang lagde der en ny slagtet kalkun. Til kalkunen fik vi skænket rødvin. Denne gang tænkte jeg, at hvis det var maden der var forgiftet, må jeg hellere lade vær med at tage noget. Det bemærkede husejeren og spurte om jeg ikke var sulten. ”Nej, jeg har lige spist hjemmefra”, svarede jeg. ”Kunne du ikke tænke dig noget at drikke”, spurte ejeren mig. ”Nej, desværre jeg er ikke sulten”. Da tredje retten kom på bord, kunne ikke lade vær med at tage noget at det søde. Desværre var også dette forgiftet, så jeg besvimede igen. Igen vågnede jeg op i bussen, chaufføren sagde samme replik. Denne gang, tænkte jeg at det ikke kunne være en drøm. Jeg prøvede at stoppe chaufføren, men inden jeg nåede op til ham, var vi alle rede fremme. Denne gang var huset ikke hvid. Nej, denne gang var huset grøn med gult tag, næsten som en mælkebøtte. Hus ejeren kom ud og bød os på middag, men inden jeg nåede at sige noget, sad vi ved bordet og åd mælkebøtte-suppe og drak mælkebøtte-vin. Jeg synets det så noget så ulækker ud, men da vedkommen ved siden af mig tog portion nummer 3, kunne jeg ikke lade vær med at smage. Det smagte kanon godt, jeg har aldrig smagt så godt mad før. Jeg tror jeg nåede at spidse 15 portioner suppe med vin til. Jeg var stopfuld og kunne næsten ikke bevæge mig. Efter maden nænnede jeg ikke mere. Jeg blev tilbudt at sove hos ejeren. Jeg sagde mange tak for tilbuddet og gik med op for at finde et værelse. Da vi kom op, var der en sindssyg lang gang, med værelser på hver side. Desværre skulle vi ned i den anden ende for at finde et tomt værelse. Jeg tror jeg talte det til at være omkring 500 værelser på gangen. Da jeg kom ind på værelset var det kæmpe stort. Jeg vil tro at det var lige så stort som mit hus der hjemme. Natten gik fint, med en meget blød seng, kunne det ikke blive bedre. Næste dag vågnede jeg med et ”Z”. Det lød næsten som tredje verdenskrig. Det larmede og buldrede udenfor. Jeg løb udenfor for at se hvad der skete. Jeg kunne ikke se hvad der skete, så jeg gik nedenunder. Nedenunder stødte jeg på sønnen, jeg ved ikke hvorfor, men jeg gav ham en mælkebøtte som jeg havde på mig. Jeg løb straks videre. Udenfor stod bussen klar til afgang, jeg var den sidste. Jeg fandt ikke ud hvad der lammede så meget, men nu sidder jeg her igen. Da vi atter stoppede i byen, smiler vi til hinanden, og jeg ser den unge mand gå af sted med sin mælkebøtte. Selv glemmer jeg alt om hvad jeg skal, og dasker lidt omkring på må og få. Da jeg endelig kommer hjem, går jeg direkte i seng, og før jeg sover, føler jeg mig heldig, jeg har set verdens smukkeste hus.