Verdens smukkeste hus

Vi kører ned af en lille landevej, og pludselig ud af den ene øjenkrog, ser jeg en tank station. ”STOP” råber jeg, og spørger om ikke jeg må købe en flaske vand. Jeg vil jo nødig tørste, når jeg skal se verdens smukkeste hus. Jeg får lov til at købe min vandflaske, og et par stykker chokolade til den søde tand. Når jeg kommer op i bussen igen, begynder den at køre. Vi kører forbi alt muligt. Alt lige fra grisefarme til planteskole og store fabrikker. ”Køreturen vil ca. tage 20 minutter” siger buschaufføren over højtaleren”. Jeg tænker på, hvad de andre passagerer siger til det, men der bliver ikke rigtig sagt noget i bussen, så de indfinder sig vel med det. Undervejs er der selvfølgelig en lille pige der skal tisse, så der bliver vi også nødt til at stoppe. Men ellers går turen uden forstyrrelser og andre strabadser.

Efter ca. et kvarter kører vi ind i et meget pænt, stille og yderst fredsfyld villa kvarter. Med masser af store, flotte huse med have og alt hvad der hører til. ”Hvem der bare boede her” siger jeg. Et af husene minder mig om Pippi Langstrømpes Villa Villekulla. Det er stort, lyserødt og der står minsandten en hest ude foran. ”Det er den rene film det her” tænker jeg ved mig selv. Vi bliver sat af ved et busstoppested og chaufføren følger os hen til en lille vej, hvor jeg ved mig selv tænker, at huset ligger. Mens vi går langs vejen synes jeg, at vejen bliver større og større. Til sidst når vi hen til en lille sø, hvor der er have udenom, og hvor huset ligger lige i midten. Min første indskydelse af huset er ”Tak for kaffe!”. Det er også det første der ryger ud af munden på mig. De andre begynder at mumle alle mulige ting. De eneste ting jeg opfatter, er husets størrelse, dets udseende og bare det, at det er SÅ uimodståeligt og overdrevet smukt. Wow, hører jeg hviskende rundt omkring. Chaufføren har i mellemtiden skiftet til et almindeligt, men pænt jakkesæt og han siger, at han gerne vil ise os rundt i huset. ”Er det dit?!” spørger et ungt kærestepar. ”Ja, og i er velkommen til at få en lille rundvisning” siger han smilende. Alle står bare og måber, inklusiv mig. Vi bliver fulgt in gennem den mest pragtfulde have, jeg nogensinde har set. Der er mindst 7 forskellige frugt træer, bærbuske, masser af blomster, et drivhus, en køkkenhave og alt hvad en amatør gartner kan drømme om. Der er små fine stier, og hvis jeg skal beskrive denne her have er det mest korrekte nok at sige ”Perfekt”. Den minder mig om min egen barndom, fordi min far var sådan en der gik meget op i havearbejde. Da vi står foran hoveddøren er jeg ligeså spændt, som når man som barn ventede 23 dage på juleaften i december. Eller på sin fødselsdag. Og da han endelig sætter nøglen i nøglehullet, drejer nøglen rundt og hiver ned i håndtaget, er det som et himmelsk lys, der strømmer os ind i hovedet. Jeg tror aldrig jeg har følt sådan her før. Det er helt sikkert noget helt specielt det her.