“Sidste år græd jeg fordi jeg ikke havde lyst til at være her. Dette år græder jeg fordi jeg var der.” Siger en meget udmattet men træt deltager fra dette års eneste kvindehold, Team Guddi. De ?re kvinder kigger ud over den hvide bjergkant. Vi be?nder os på Nunatak bjerget i Østgrønland. Fuldt ud pakket fra top til tå med udstyr, rygsæk og hue. Jeg er en grønlands journalist. Jeg arbejder på Grønlandstidende. Jeg har taget imod denne opgave, at tage med rundt på etaperne og skrive en reportage. Mit navn er Taliffak Oqaasilerif?k.
Det er nemlig i denne uge det årlige adventureløb, Siku Extreme Arctic Challenge ?nder sted. Det er som sagt et adventureløb, der er ?re personer på hvert hold. De skal igennem alverdens forhindringer før de efter fem-seks dage forhåbentlig kan løbe over målstregen. Over seks dage skal deltagerne igennem 250 kilometers kuperet terræn. I kano, på cykel og i løb over klipper og gletschere kæmper de sig frem. Den 4. etape alene er over 120 kilometer lang.
udfordring. Floden er ca. 50 meter bred, men det er langt når den har en så kraftig strøm at hvis du glider ?yder du med strømmen. Det er livsfarligt. Med begge ben i det iskolde vand bevæger vi os langsomt og forsigtigt over imod kanten. Vandet er omkring - 10º og vores ben føles frosset fast. Heldigvis sker der ikke noget og vi er på tør jord ti minutter efter. Efter nogle timers lang vandring, er vi endelig kommet til vores sovested. De ?este andre hold, sidder der allerede. Bålet er tændt og tilskuere er der og snakker med os. Der er en utrolig hyggelig stemning. Efter kyllingen er spist, lægger vi os til ro. Der bliver givet massage, alle har fået vabler på fødderne og hænderne. Vi snakker. Men der går ikke ret lang tid før at der er helt stille.
Det er gratis at oprette en konto