Her er ikke specielt smukt. Vi kører på en lang landevej, man skulle tro aldrig vil ende. Der er marker på begge sider af bussen, og en gang i mellem kører vi fordi en skov, som jeg er sikker på, er blevet beplantet, for træerne står snorlige. Efter et stykke tid kan jeg se enden på den lange lige landevej. Dernede, langt nede af vejen kan jeg se et slot. Det må være verdens smukkeste hus. Det ligner et eventyrslot, som prinsen får det halve af, når han har gift sig med prinsessen. Det er kridhvidt og det har utallige tårne i alle størrelser. Rundt om slottet er der er dyb voldgrav, og min fantasi siger mig, at der er krokodiller eller hajer i den! Alle i bussens øjne er klistret til vinduet for at se det smukke slot. Alle har fundet deres kameraer op af tasken, for at kunne dokumentere for, at de har set verdens smukkeste hus. Spændingen i luften fra de andre passagerer er ved at sprænge vinduerne. Men da vi er kommet helt tæt på slottet, kører bussen forbi. Dette skaber lidt forvirring i bussens ellers spændte stemning, og vi hører buschaufførens stemme i højtalerne ”Jeg er ked af at skuffe alle, der troede at slottet inde til højre, var huset, vi er på vej hen til, men vi er først ved huset om omkring en time til halvanden”. Der kom et par suk gennem bussen, af nogen der virkelig gerne ville have set slottet indvendig. Nå men, der er halvanden time tilbage af køreturen, så jeg tror bare at jeg vil tage mig en lille lur. Det er ret udmattende at have kørt i bus hele dagen. Jeg har boet hos min mor i et par måneder, da jeg har haft lidt pengeproblemer, men jeg har endelig fundet en lejlighed inde i storbyen, jeg har råd til, så jeg har brugt den sidste uge på at pakke alle mine ting, som jeg skal have med til min nye lejlighed.
Det er gratis at oprette en konto