Da jeg læste novellen ”Spejlbilledet”’, var min første tanke, at Julie var en meget stille pige, der ikke tør åbne munden, og som ikke har nogle venner. Jeg faldt f.eks. over nogle steder i teksten, som jeg godt ville dele:
”Julie var ikke bare alene. Ja, hvis hun selv skulle sige det, så var hun ikke bare alene hver eneste dag. Hun var noget der var værre end ensom.”
Det gør indtryk på mig, fordi, hvis jeg havde det ligesom Julie, kunne jeg slet ikke leve i verden. Dét at være ”værre end ensom,” må være frygteligt. Jeg mener bestemt at hvis man frygter nærhed samt tryghed, så mister man følelsen af kærlighed. Det forvandler sig til frygt. For mig personligt kan jeg godt lide, når der er mange mennesker omkring mig. Jeg elsker at møde nye mennesker. Men på den anden side er det da også hyggeligt, at være alene i sit eget selskab. Men man skal passe på, at det ikke går hen og bliver sådan, at man mister kontakten til omverdenen. Man skal helst kunne regulere det. Det er også vigtigt, at man har venner/veninder, som er der, når man har brug for dem, både i nedture og opture. Man skal også kunne diskutere frem og tilbage, hvis man er i tvivl om et eller andet.
Det er gratis at oprette en konto