a. DNA’et er det molekyle der indeholder arveegenskaberne, og disse er placeret på kromosomerne. DNA er unikt fra menneske til menneske, det er at finde i blodet såvel som i vævet, og derfor kan man trække analyser af DNA ud af både væv og blod. Mønstrene i de prøver der fås kan sammenlignes og vil være identiske hvis de stammer fra samme individ.
b. For at nå frem til en DNA-analyse bruger man en bestemt metode til at lave DNA profil. Man tager sit DNA og tilfører restriktionsenzym så det klippes i mindre stykker. Dette er blevet gjort på tegningen, hvorefter de forskellige prøver er puttet i hver sin brønd i en elektroforese. I gelen vil DNA-sekvenserne adskilles efter molarmasse eller antallet af nukleotider. Det vil hermed komme til udslag at de små kæder vandrer hurtigst og de store kæder altså vandrer langsommere og når kortest. Brøndene i gelen skal anbringes ved den negative pol, da DNA indeholder negativt ladede fosfatgrupper der vil vandre mod den positive pol i elektroforeseapparatet. Gelen vil til sidst give et overblik over størrelsen på DNA-sekvenserne. Dernæst kan man lave autoradiografi hvor de relevante DNA-stykker fra elektroforesen lokaliseres.
c. Man skal ikke kigge længe på illustrationen for at se hvilken af de mistænkte, der har DNA identisk med vævsprøven. Nr. 2 mistænkt kan således kædes sammen med offeret på baggrund af denne DNA-analyse, da båndene ligger præcis samme steder. Metoden kan med meget stor sandsynlighed placere den mistænkte på et eventuelt gerningssted, eller bevise at denne har været i kontakt med offeret før. Ser man mange krimier og har en god fantasi kan man selvfølgelig stille flere spørgsmålstegn vedrørende om Nr. 2 nu også er gerningsmanden. Dette beviser prøven IKKE! Den giver blot de tekniske beviser der kæder mistænkt og offer sammen.
Det er gratis at oprette en konto