Samfundsfagets metode er kort sagt fagets systematiske måde at undersøge virkeligheden på. Inden for samfundsvidenskab er det muligt at anvende flere forskellige metoder. Hvilken metode, der er den rigtige, afhænger af den problemstilling, der skal undersøges, og ud fra hvilket synspunkt man belyser problemet. Fx er der forskel på om man belyser et problem ud fra en sociologisk, politisk eller økonomisk synsvinkel.
Samfundsfag hører under det samfundsfaglige fakultet, og ønsker at kalde sig en nomothetisk videnskab (”nomo” = love, ”thet” = at opstille). Indenfor den nomothetiske videnskab bruges metode som indeholder beskæftigelse med systemer, strukturer og lovmæssigheder, og metoden adskiller sig fra andre metoder ved til dels at være generaliserende frem for specifik. I samfundsfag bruges mange forskellige metoder til at indsamle empiri. Man skelner mellem de tre overordnede metoder: den kvalitative, kvantitative og komparative.
Kvalitativ metode:
Brug af såkaldte bløddata. Når man undersøger i dybden ved hjælp af et interview eller en deltagerobservation. Metoden bruges især, når man ønsker at undersøge noget, der er svært at observere og måle i tal. Den kvalitative metode drejer sig om verbale databeskrivelser, dvs. sproglige beskrivelser af noget. Fordelen er bl.a., at man kan spørge ind til ting, man ikke på forhånd havde tænkt sig at undersøge og gå mere i dybden end ved brug af den kvantitative metode. Når man benytter den kvalitative metode i form af et interview, er der flere vigtige faktorer, man skal være opmærksom på:
Det er gratis at oprette en konto