Formålet med dette forsøg var dels at bestemme ens egen blodtype, dels at gøre rede for den teoretiske baggrund for de to blodtypesystemer (AB0 og Rhesus).
Teori
Blodtyper
Det er sandsynligvis de færreste af os, der ikke har set blod. De fleste kender dog kun blod som en rød væske, der er i kroppen og i rigelige mængder i diverse actionfilm! Blod er ikke kun noget rødt vand, men består af:
Røde blodlegemer
Hvide blodlegemer
Blodplader
Serum (eller plasma)
Med hensyn til blodtyper er det kun de røde blodlegemer, der er interessante. Det er disse, der afgør fænotype i AB0- og Rhesus-systemet (se videre beskrivelse i de respektive afsnit).
Grunden til inddelingen i disse grupper er, at der på de røde blodlegemer sidder forskellige antigener, mens der er forskellige antistoffer i serum.
Agglutination
Ordet agglutination betyder sammenklæbning af formede elementer i hobe. Overført til lidt mere naturfagligt sprog betyder det sammenhobning af røde blodlegemer i blodet. Agglutinationen skyldes en reaktion mellem et stof i væsken (et antistof), der kaldes agglutinin og et tilsvarende modstof i blodlegemerne, der kaldes agglutinogen (et antigen). En agglutination kan tydeligt ses på et ELDON-kort, hvor blodet bliver meget sammenklumpet ved reaktion med et modstof (antigen). I AB0-systemet klumper blod af fænotype for eksempel i anti-A-feltet, der indeholder antistof A, da dette reagerer med A-blodets antigen A.
Det er gratis at oprette en konto