Klokken var 07.30, da jeg blev vækket. ”Det er lørdag”, råbte jeg ham lige op i hans skinnende ansigt. Han sagde undskyld og gik ud af mit værelse. Da jeg endelig havde sovet igennem var klokken næsten 13, jeg gik ned i køkkenet, hvor han havde lavet fin morgenmad. Jeg havde fået ham af min far, han er en Robo2000. Min far havde taget ham med hjem fra USA i sommers. I starten troede jeg at det var hans, det var først da min far sagde, at han blev nød til at tage tilbage til USA for at arbejde, men at Robo2000 skulle blive hos mig, at det gik op for mig, at han var min. Jeg har opkaldt ham efter min afdøde onkel Hubert.
Jeg så en seddel på bordet, det var min mor der havde skrevet, at hun var taget i byen for at købe ind. Hun er ikke så meget til robotter og al det fis, hun er også den eneste jeg kender der stadig bruger papir og blyant. Hun siger at robotter er al for kunstige. Jeg tændte for fjernsynet i køkkenet, der kørte ikke andet en den åndssvage robotsag, som handlede om et trafikdrab, hvor en robot havde kørt bilen og hans ejer sad ved siden af. Nu ved de ikke, hvem de skal dømme for uagtsomt manddrab, da robotter ikke må køre bil på ikke-autopilot. Programmet blev afbrudt, det var min ven Jannik der ringede, han spurgte om vi ikke skulle fræse en tur, ” hel sikkert jeg kommer over til dig om 20 minutter”, svarede jeg ham.. Jeg fik ned på vejen på, startede Yamahaen, Hubert hoppede bagpå og vi kørte. Jannik stod allerede klar ved sin scooteren ude foran hans hus, han havde en af de gamle der kørte på benzin, så han skulle lige forbi hans fætter, som var en af de få der handlede med benzin i København.
Det er gratis at oprette en konto