Forsøgets formål er, at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na2CO3•10H2O
Apparatur:
Stort reagensglas
Bunsenbrænder
Vægt
Tændstikker
Kemikalier:
Krystalsoda (Na2CO3•10H2O)
Sikkerhed:
R-sætninger:
Nr.36, irriterer øjnene
S-sætninger:
Nr. 22, undgå indånding af støv
Nr. 26, får man stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes.
Teori:
En del ionforbindelser (salte) udkrystalliseres fra en vandig opløsning på en sådan måde, at der indlejres vandmolekyler i iongitteret. Disse vandmolekyler kaldes for krystalvand. Nogle eksempler kan f.eks. være CuSO4•5H2O og BaCl2•2H2O, som hedder henholdsvis kobber(II)sulfat pentahydrat og bariumchlorid dihydrat.
I denne øvelse skal man bestemme værdien af x i formlen for krystalsoda Na2CO3•xH2O, altså hvor mange mol krystalvand der er pr. mol krystalsoda. Når natriumcarbonat indeholdende krystalvand (krystalsoda) opvarmes forløber følgende reaktion:
Na2CO3•xH2O (s) ? Na2CO3 (s) + x H2O (g)
Natriumcarbonatet vil derfor efter opvarmningen have en mindre masse end før. ”Massetabet” skyldes tab af krystalvand og er derfor et mål for vandindholdet.
Fremgangsmåde:
Først vejede vi et rent tørt reagensglas, så nøjagtigt som muligt.
Derefter kom vi cirka 1,5g soda i reagensglasset (også præcist).
Så opvarmede vi forsigtigt reagensglasset med bunsenbrænder (reagensglassets munding måtte hverken pege mod os selv eller andre).
Vi bevægede reagensglasset ind og ud af flammen (måtte ikke koge for kraftigt).
Det er gratis at oprette en konto