Apparatur: Digel med låg. Digeltrekant. Bunsenbrænder. Trefod. Vægt.
Kemikalier: kobber(II)sulfat med krystalvand.
Teori og formål:
En del salte krystalliserer med krystalvand. Formålet med øvelsen er at måle krystalvandindholdet i kobber(II)sulfat. Ved målingen udnytter vi, at krystalvandet afgives ved ophedning:
CuSO4xH2O(s) CuSO4(s)+ xH2O(g)
Stoffet vejes før og efter ophedning. Massetabet angiver vandindholdet, mens slutmassen er massen af vandfrit bariumchlorid.
Eksperimentelt:
Rens diglen, hvis det er nødvendigt. Derefter ophedes diglen kraftigt, se figuren. Det sker for at tørre diglen. Sluk for bunsenbrænderen, når diglen er rødglødende i bunden. Lad diglen stå til afkøling.
Vej den kolde digel med låg ( husk at nulstille vægten inden vejningen ! ). Massen bestemmes med 0,01 grams nøjagtighed. Fyld diglen ca. halvt op med kobber(II)sulfat og mål massen af digel, låg og bariumchlorid med krystalvand. Måleresultaterne anbringes i skema, der kan se ud som anført nedenfor.
Masse af digel med låg
Masse af digel, låg og CuSO4?xH2O(s)
Masse efter ophedning
21,89 g
27,85 g
25,66 g
Opvarm diglen med låg og indhold. De første minutter skal man opvarme forsigtigt, derefter ophedes diglen kraftigt i mindst 5 minutter.
Vej digel med låg og indhold igen, når diglen er afkølet.
Hvis tiden tillader det, kan man undersøge, om ophedningen har været tilstrækkelig. Det sker ved at ophede diglen en gang til og veje igen. Tag til sidst låget af diglen og betragt indholdet. Er der sket nogen ændring af udseendet i forbindelse med reaktionen? Tilsæt eventuelt lidt vand og mærk på diglens bund.
Det er gratis at oprette en konto