I denne øvelse bestemmes den muskel styrke målt i Newton, som benmusklerne kan præstere under et maximalt hop fra halvt-hugsiddende stilling (dvs. ca. 90° bøjning i knæ – og hofteled) Desuden undersøges opvarmningens effekt samt forspændingens indflydelse på præstationsevnen.
Teori:
Cellerne i tværstribet muskulatur er normalt 0,05-0,15 mm tynde og normalt 1-3 cm lange, men kan i lange muskler være op til 10 cm. Muskelcellerne er pakket tæt med trådformede proteiner, muskelfibriller (myofibriller), som strækker sig i hele cellens længde. To slags proteiner, aktin og myosin, danner myofibrillerne. De enkelte strenge af aktin og myosin ligger parallelt, men sådan at de overlapper hinanden. Når muskelcellen bruges bevæger aktin og myosin sig i forhold til hinanden.
Muskelfibre opdeles i to hovedtyper, røde og hvide muskelceller, de har forskellige egenskaber. Røde og hvide muskelceller adskiller sig fra hinanden ved måden, de trækker sig sammen på:
Røde muskelceller trækker sig forholdsvis langsommere sammen og med lavere kraft end hvide muskelceller, som til gengæld udtrættes hurtigere. Røde muskelceller er kun i stand til at arbejde, når der er ilt tilstede i cellen, mens hvide muskelceller, i kortere perioder ad gangen, kan udføre arbejde uden tilførsel af ilt.
Myoglobin er det stof som transporterer ilt i muskelcellen, svarende til blodets. Myoglobin spiller en vigtig rolle i cellen, under cellens hvileperiode optager myoglobin ilt for derefter at afgive det under arbejde. Hvide muskelceller trækker sig sammen med meget stor kraft. Hvide muskelceller indeholder mindre myoglobin end røde.
Det er gratis at oprette en konto