Jeg fryser, det er så koldt vandet bruser, helt alene. Skal jeg, skal jeg ikke.
Er der nogle der elsker mig? nogle jeg elsker?
Jo en, min lillebror, Anders, han vil altid elske mig og jeg vil altid elske ham. Det fandt jeg ud af til hans fødsel. Det var en tirsdag aften, mor og jeg var alene hjemme, sad i sofaen og så en film ”at kende sandheden” en god film. Det gik så stærkt. Mor begyndte og få veer, de kom med kortere og kortere mellemrum, jeg skyndte mig og ringe til 112, Falck mændene kom, der gik lang tid, synes jeg. De kørte. Jeg måtte ikke komme med. Inden moster kom, skyndte jeg og tage dukken. Dukken som altid har været der som det eneste trofaste ven, vi kørte sammen på sygehuset. Da vi kom til sygehuset løb vi ned af gangene, så kom vi til fødegangen, vi skyndte os ind på gangen, mor var i gang med at presse. Moster gik ind, på stuen hvor mor lå for at støtte hende. Da jeg kunne høre barnegråd fløj jeg ind af døren. Der lå han min egen lillebror og jeg kunne mærke al kærligheden flyve ind i mig. Det var som om vinden fra det åbne vindue kom med al lykken og glæden, en glæde jeg aldrig rigtig havde følt. Den eneste gang jeg rigtig har følt den glæde. Hver gang jeg kiggede på ham kom den igen og igen, men nu hvor han er blevet 3 et halvt kommer glæden ikke på samme måde. Jeg savner den. Det er derfor jeg sidder her i dag jeg blevet afhængig, den eneste måde jeg kan få den igen på, er ved at fjerne al ”smerte.” Alt det der gør ondt at tænke på. Det er der kun en måde og ændre på: At forsvinde her fra.
Det er gratis at oprette en konto