Da en virksomhed ikke kan sælge til alle, bliver de nødt til at segmentere markedet for at finde frem til deres målgruppe. Der findes en række forskellige segmenteringskriterier, men jeg har valgt at anvende livsstilssegmenteringen i form af Minerva-modellen, samt de sociodemografiske og geografiske segmenteringskriterier. På side 54 i ”Afsætning B/A1” inddeles målgruppeanalysen i 5 faser, som jeg vil gennemgå herunder.
Fase 1: Beskrivelse af relevante forhold for produkter på markedet
Med udgangspunkt i Maslows behovspyramide, mener jeg, at man får dækket sit egobehov samt det sociale behov ved at købe sin kaffe hos Starbucks. Det sociale behov bliver dækket, når man vælger at sidde i Starbucks’ sofaer med en ven eller veninde. Samtidig bliver egobehovet dækket i kraft af at man vælger Starbucks fordi det er ”in”. Egobehovet bliver dog også dækket i forbindelse med ”coffee 2 go”. De købsmotiver som gør sig gældende mener jeg i høj grad er ”bandwagon”, da folk ønsker at være med på moden, samt ”veblen” fordi prisen er sat højt. Starbucks’ konkurrencemæssige fordel mener jeg er deres dybe sortiment, hyggelige omgivelser med bløde sofaer, Internet osv. Hele oplevelsen er således vigtig for Starbucks’ kunder.
Ud fra PLC-kurven kan man karakterisere produktet som værende i vækstfasen. Den ydelse som Starbucks leverer, har eksisteret på det danske marked et stykke tid gennem kæden ”Baresso”. Derfor vil jeg ikke karakterisere Starbucks som værende i introduktionsfasen selv om de er ved at etablere sig på det danske marked. På samme måde vil eksempelvis en ny producent af kaffemaskiner ikke befinde sig i introduktionsforløbet da kaffemaskiner har eksisteret længe.
Det er gratis at oprette en konto