På et tidspunkt ligger man barndommen bag sig og går ind i voksen livet. Foregår det som en glibende overgang, tager man selv beslutningen eller er det særlige begivenheder der pludselig skubber en ind i voksen livet? Hvornår opfatter man sig selv som voksen, og hvornår bliver man opfattet som voksen af andre?
L
ige siden d. 12.06.95, er der en som har holdt en hånd over mig. Jeg er ikke blevet ramt af én eneste regndråbe. Jeg har igennem hele mit liv, haft nogle forældre som har beskyttet og passet på mig. Forsørget og taget sig af mig.
Jeg har aldrig skulle tage større beslutninger end jeg har været klar til, konsekvenserne har altid været overskuelige og jeg har haft ansvar som svarende til min alder.. Jeg er gået gennem hele mit liv, uden stor smerte. Jeg har nydt mit liv og jeg har altid vist, at mine forældre vil sørge for mig.
Om et halv år, skal jeg går ud af folkeskolen. Den skole som jeg har gået på siden jeg var 6 år. Den skole som har været min hverdag i 9 år. I 9 år har jeg hver morgen mandag-fredag, cyklet den samme rute. I 9 år har jeg tilbragt hver dag med min klasse, samme 24 elever. På de 9 år, har jeg oplevet utrolig mange ting, både sørgelige ting og glædelige ting. Jeg har både grint, grædt, fået venner og uvenner, jeg har lært en masse, blevet klogere ikke kun skolemæssigt, men blevet klogere på mig selv og livet. Jeg har udviklet mig fra lille Freja på 6 år, til den nuværende Freja på 15.
Det er gratis at oprette en konto