Nu sidder jeg her atter igen på mit værelse. Det er simpelthen det bedste sted at skrive dagbog, synes jeg i hvert fald selv. Det gamle bomuldstæppe luner en del, selvom det er en lun sommeraften, hvor månen stråler ind gennem mit vindue. Månen og den tændte petroleumslampe er det eneste der lyser mit værelse op.
Udsigten fra vinduet er god. Man kan se stranden, hvor der på denne årstid, altid er nogle ude at bade. Skoven ligger omme bag villaen. Der er masser af dyr, og der er bække der løber rundt, og laver en fantastisk rislende lyd inde i skoven.
Gyngestolen, jeg sidder i, kan jeg høre knirke, når jeg gynger frem og tilbage. Den er meget gammel, men den får mig til at slappe af.
Men i aften får den mig ikke til at slappe særlig meget af. Det er tanken om den unge mand, der ikke lagde mærke til min klumpfod, som strejfer mit hoved hele tiden. Andre ville lægge mærke til klumpfoden med det samme, men denne unge mand havde ikke set den. Det tror jeg i hvert fald ikke, han havde.
Jeg mødte ham, ved at jeg sad på en bænk i udkanten af skoven, og han satte sig på den samme bænk. Satte han sig for at nyde udsigten eller for at snakke med mig? Jeg tror, det
Det er gratis at oprette en konto