Afskeden

Staurbyskovvej 6, Strib, 5500 Middelfart, Tlf. 64 40 64 05 Folkeskolens afgangsprøve Anden prøve/eksamen

Fag ­ Opgave

Dansk, skriftlig fremstilling

Dato 22-11-10 Nr. 131 Klasse Hold 10.F

Elevens navn Sofia Fürbringer Ørum

Afskeden

Jeg var lige blevet konfirmeret, da jeg stod forladt på perronen og ventede på toget. Snottet løb ud af næsen og i min hånd var lommetørklædet fra min mor anbragt. Det kunne jeg "bruge til at tørre øjnene med", havde hun hånligt sagt. Jeg bar tynde, lasede klæder med sprækker hist og her, så kulden sivede ind og berørte min hud og fik mig til at skælve af kulde. Over skulderen hang en gammel taske, hvori der lå få antræk, 20 kr., så jeg kunne købe billetten fra Næstved til Skagen og mit kæreste eje ­ en medaljon med billeder af mine to søskende. Endelig kom toget, og jeg satte mig bagerst, da det var de billigste pladser. Det var ikke af egen fri vilje, jeg var vej til det mørke Jylland, hvor jeg skulle skaffe penge som tjenestepige. Det var nødvendigt for min fremtid, fortalte min far alvorsfuld, da han for en uge siden kom hjem og overbragte beskeden. Vi havde ikke selv mange penge at gøre godt for i hjemmet, og min far kæmpede altid hårdt for at få brød på bordet. Da jeg steg ud af det buldrende tog, var solen gået ned og lyset svagt. Jeg blev modtaget af en mørk mand, der viste sig at være familiens butler. Da vi ankom til huset, eller nærmere "paladset", blev et overdådigt måltid serveret. Derefter viste parret og deres to børn mig alle værelserne. Jeg fik et af deres "små værelser", som var på størrelse med den dagligstue, vi havde i mit barndomshjem, men det var jeg blot taknemmelig over. Den første måned skulle jeg oplæres af den daværende tjenestepige, som var blevet til en ældre dame, der ikke kunne holde til at arbejde mere. Det var ikke altid lige let i starten ­ der var mange ting at lære, og det skulle gå tjep. Ofte var også legekammerater med hjemme, jeg måtte tage mig ekstra godt af, for at vise familiens gavmilde side. Som årene gik, blev det hele en rutine, og det eneste ekstraordinære var, når familiens overhoved, Hr. Schaumbert, havde middagsselskab. Han var en succesfuld mand, som man gjorde klogest i at holde sig gode venner med. Til disse sammenkomster var der altid masser af snaps og vin på bordet og humøret var højt. Bestandigt skulle jeg danse med rundt om bordet, når de blev beduggede og som altid, blev jeg rød i kinderne, når det var Hr. Borg, der berørte mine hænder. Han var en velhavende landmand med et anderledes syn på livet, som med sin ydmyge personlighed udskilte sig fra de andre mænd. Efterhånden begyndte vi at føre samtaler i smug, og jeg opdagede, at han fik et mildt udtryk i øjnene, hver gang hans blik faldt på mig under betjeningen. Til min store glæde, kom Hr. Schaumbert en varm sommerdag i 1869 ind i mit rum og sagde, at Hr. Borg ønskede at træffe mig senere på aftenen, og jeg hermed havde fået hans tilladelse til at mødes. Jeg smiler stadig for mig selv den dag i dag, når jeg tænker tilbage på vores første stævnemøde. Den største af familiens piger, Agnes, som jeg trods den store aldersforskel, havde et utrolig nært forhold med, var helt oppe at køre over det. Hun var sikker på, at det ville være starten på resten af mit liv, og at Hr. Borg og jeg nok skulle ende med at blive gift! Den gang havde jeg ikke forestillet mig den slags, jeg var jo blot en sølle tjenestepige uden uddannelse, og jeg var og havde aldrig været ved muffen. Cecilie lånte mig ekstatisk hendes smukke, blomstrede sommerkjole. Klokken halv otte mødte jeg hans blik, og en sitren for gennem kroppen på mig. Han tog galant min hånd og til min overraskelse hviskede han til mig, at han længe havde tænkt på at invitere mig ud. 1/3 Elev underskrift:___________________ Tilsynsførendes: _________________________