Man kan købe den i stort set alle byer, den kommer i flere varianter, det guddommelige tyndskivet kød, som fryder ens tunge, som var det et stykke af paradis. Denne del af guds skæg kommer oftest i pitabrød eller i en dürum rulle. Denne vidunderlige spise kan overgå den ellers elskede pølsevogn til hver en tid. Jeg snakker selvfølgelig om kebab, jeg ved egentlig ikke hvor det stammer fra, et sted i østen tror jeg, men nu er den i Danmark og det er det der er væsentligt.
Det bedste sted med kebab er i Ballerup, lige mellem ”Ballerup Centeret” og ”Kasper Skolen” ligger en lille grillbar kaldet ”Kebab King”. Før klokken fire koster en kebab i pitabrød 25 kroner, efter fire 35, men hvis man skruer charmen på kan man få den til 25 kroner selvom klokken er langt over fire. Jeg ved ikke hvad de gør ved kødet, men den er lige en tak bedre end de andre steder jeg kender. Hos ”Kebab King” bliver den serveret med salat, tomat, lidt løg og agurk, men prikken over i’et er hvidløgs dressing. Man står ofte over for valget mellem hvidløg eller creme fraiche dressing, og hvilken tåbe man må være hvis ikke man vælger hvidløg. Det er simpel hen det vigtigste i en kebab, ud over kødet selvfølgelig. Noget jeg egentligt ikke forstår, er at nogen køber en kebab ret, hvilket er kebab kød for sig selv og lidt salat ved siden af, det er ikke særligt interessant at spise.
Det er gratis at oprette en konto