Samtalens dynamik: sproghandlinger og undertekst

Hvad skal der til for at gøre en samtale glidende og gnidningsfri? Hvordan forholder vi os til en ukomfortabel samtale? Jeg vil ved hjælp af teksten ”Replikker og samtale”, som er en lærebog lavet af tre gymnasielærere, svare på ovenstående spørgsmål samt forklare hvad begreberne ”undertekst”, ”sproghandling”, ”samarbejdsprincipper” og ”høflighedsprincipper” indebærer. Jeg inddrager yderligere Nicoline Werdelins tegneserie ”Laura og Nugga”, som eksempel på brugen af ovenstående begreber. Jeg vil slutte af med en konkret analyse og fortolkning af sprogvalget og sprogbruget i Kjell Askildsens novelle, ”Et dejlig sted” fra 1996.

Kommunikationsformer

Teksten ”Replikker og samtale” er skrevet af Solveig Bennike, Lisbeth Nyborg og Mette Trangbæk Hammer. Tekstet fortæller og viser hvorfor og hvordan der gøres brug af replikker i litteraturen.Samtaler i litteraturen er gengivelser af samtaler, som kan være ført af mennesker i den virkelige verden. Derfor er det vigtigt at samtaler i litteraturen overholder de regler og principper, som skal overholdes i virkelige samtaler.Samtalers uskrevne regler, kan og bruger alle mennesker i enhver samtale til dagligt, men de er ikke særlig nemme at formulerer. Derfor har forskellige sprogforskere formuleret samtalers grundprincipper forskelligt, nemlig samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet. Samarbejdsprincippet består i at tale sandt, kortfattet, relevant og kortfattet i forhold til emnet. Hvorimod høflighedsprincippet består i at være hensynsfuld, positiv og søge fælles forståelse med samtalepartneren.Den perfekte og ideelle samtale er en kombination af de principper, og det vil give en behagelig og effektiv samtale. Så for at få en total glidende og gnidningsfri samtale, skal de to grundprincipper overholdes og samtalens emne skal samtidig være komfortabel og hverken pinlig eller konfliktfyldt for nogen af samtalens deltagerer. Når en samtaledeltager er i en pinlig eller konfliktfyldt samtale, vil det ofte betyde at man ikke udtrykker sin hensigt særlig klart eller slet ikke udtrykker den, som samarbejdsreglerne forudsætter. Når en samtaledeltager så befinder sig i en ukomfortabel samtale, reagere personen ved at gardere sig tvetydigt og ikke fortælle hvad hensigten med samtalen er. Denne skjulte hensigt, som samtaledeltageren har, men af en given årsag ikke fortæller, kaldes samtalens undertekst. Der er undertekst i rigtig mange af virkelighedens samtaler, men når det kommer til litteraturen er det snarere reglen end undtagelsen, fordi samtaler fylder meget i litteratur. Derfor er litteraturens samtaler altid i et vist omfang forenklede. Der er næsten altid en undertekst på spil i litteraturen og den peger ofte primær ind mod tekstens tema. Undertekst er altså det som ikke siges, men menes i en samtale.