Autoritær faderfigur og individets udvikling i det senmoderne samfund

I udviklingen, som har ledt til det senmoderne samfund, er den patriarkalske familiestruktur med ét autoritært overhoved blevet mere og mere sjældent. Vores liv er blevet individualiseret. Visse samfundsgrupper holder dog stadig fast i den traditionelle form.

Problemformulering:

Er den autoritære faderfigur i den patriarkalske familiestruktur et problem for individets udvikling?

Problemstillinger

Hvordan anser man et normalt barns udvikling i det senmoderne samfund? På grund af vores problematisering af den autoritære faderfigur under individets udvikling, er det relevant at se på sociologiske teorier om barnets udvikling, herunder Mead og Eriksons teorier om identitetsdannelse. Fordi barndommen er en vigtig fase i individets senere udvikling, vil en autoritær faderfigur blive meget markant. På denne måde vil en autoritær faderfigur påvirke individets udfoldelse. I vores analyse af romanuddraget ”Dead Poets Society” er det også relevant at vide hvilke teorier man kan bruge til at få indsigt i den autoritære faderfigur indflydelse på barnet, inden vi møder denne i historien.

Hvilket forhold har børnene til deres forældre og skolen, og har dette betydning for deres identitet, i romanuddraget fra ”Dead Poets Society” af N.H. Kleinbaum? Grunden til at vi har valgt at tage romanuddraget fra ”Dead Poest Society” med som en analyse er, at det er en fiktiv case som omhandler den autoritære faderfigur. Historien foregår i en samfundsgruppe, som er gennemsyret af den patriarkalske familiestruktur, og bliver derved en central del i vores forståelse af, hvordan den autoritære faderfigur agerer. De ideer om opdragelse, som bliver udtrykt i ”Dead Poest Society” også er relevante som et grundlag for diskussionen.