Der findes tusindvis af forskellige glæder når der sner. Glæden som barn hvor man hoppede rundt og legede i sneen. Glæden når man er vokset fra barndommen, men sneen kan alligevel få en til at pjatte rundt. Glæden som gammel hvor man en søndag morgen sidder og drikker sin ny lavet kaffe, mens man nyder det smukke sne, der falder fra himlen. Hvert folk har en personlig glæde for sne. Jeg syntes sne er noget at det bedste fra min barndom. Den glæde jeg fik, da jeg vågnede ved at min mor kom, og rullede gardinerne væk fra vinduet, og det hvide sne skinnede ind af vinduerne. Det spruttede, snurrede og boblede i maven på mig, som om himlen havde sendt fyrværkeri herned i stedet for sne, og jeg var helt vild med, at jeg skulle ud og boltre mig i den nyfaldne sne. Jeg stormede op af min seng, tog min lilla flyverdragt og mine røde gummistøvler på, og løb ud i sneen. Min mor gik tit med mig ud, hun var også helt vild med at lege i sne, kælke og bygge kæmpe snemænd med mig. Vi brugte mange timer ude i sneen, brugte timer på at bygge sne mænd der var meget større end jeg selv var, og bagefter pynte den med pinde og sten. Jeg havde to kælke, en lille rød kælk og en større træ kælk. Dem tog vi med op i en park, der lå tæt ved vores hus og susede ned af de store bakker. Det kildede af spænding i maven, vinden susede gennem mit lyse hår, og tårerne trillede langsom ned at mine store runde kinder, indtil man var nede i bunden af bakken, og allerede var på vej op igen. Efter jeg er blevet ældre, og er vokset mere fra barndommen er jeg stoppet med at gøre alle de dejlige, og sjove ting jeg lavede i sneen da det var vinter. Hvordan kan det egentlig være at vand, som er frossent, der bliver hvidt og ligger sig som et fast lag på jorden, kan gøre mange mennesker så meget glæde som den gør? Når jeg i er i den alder som jeg er nu, bliver jeg ikke mere vækket en lørdag morgen af min mor, og bliver blændet af sneen, jeg vågner med ondt i hovedet fra dagen før. Jeg er holdt op med at lægge mærke til det smukke ude i naturen, hvor smut når det er når det falder, alt bare er hvidt og de snefnug der bliver oplyst af gadelygten i mørket. I den alder jeg er nu, er sne en ting som kommer når det er vinter, smutter igen når det bliver sommer og sådan fortsætter det. Men når jeg har trasket hyggelige ture igennem sneen med min mor , og nydt at det endelig havde været her, havde jeg det altid rart og en dejlig følelse i kroppen. Når det sner er det i manges øjne jul. Hvorfor bliver sne altid betegnet eller tænkt som jul? Er der mon mange som tænker på sneen som noget der gør en glad? I stedet for at tænkte at det er noget lort for så skal de før op og skovle sne? Sne er en samlet ting der gør flest folk glade på en gang, jeg håber det aldrig stopper.
Det er gratis at oprette en konto